Småbørn

Her finder du information om hvornår Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje indkalder dit barn til første besøg i tandplejen, og hvad vi lægger vægt på ved første besøg, samt hvornår du kan forvente at barnet indkaldes til undersøgelse næste gang.

Barnet er automatisk tilknyttet tandplejen fra fødslen.

Vi indkalder til det første besøg på klinikken, når barnet er ca. 1½ år.

Her taler vi med jer om tandbørstning, sut og sutteflaske, kost, hvad I skal gøre hvis barnet slår tænderne mv.

Vi vil gerne se og tælle barnets tænder, hvis vi kan få lov, men først og fremmest lægger vi vægt på et hyggeligt første besøg i tandplejen, så barnet føler sig trygt.

Næste indkaldelse kommer, når barnet er ca. 3 år, herefter indkaldes børnene efter individuelt behov med 12-24 måneders interval.