Privat tandlæge

Man har et frit valg mellem privat og kommunal tandpleje, med og uden egenbetaling afhængig af alder. Her finder du oplysninger om betingelser for dette.

Du har et valg

  • Man kan, i stedet for den kommunale tandpleje, vælge at gå til tandlæge ved en privatpraktiserende tandlæge:
    Når barnet er under 16 år, er det med en egenbetaling på 35 %. De 65 % betales af Faaborg-Midtfyn kommunale tandpleje. Se betingelserne nedenfor.
  • Når den unge er 16 til og med 21 år (gælder fra årgang 2004 og yngre) er det er uden egenbetaling.   Se betingelserne nedenfor.

Betingelser 

  • Det er et krav, at den kommunale tandpleje kontaktes først, så der kan laves en skriftlig aftale med den private tandlæge, før et skifte kan finde sted. Aftalen gælder i minimum et år.
  • Fakturaer betales ikke uden der foreligger en aftale.
  • Der må påregnes ca. 14 dages administrationstid (i sommerferien evt. lidt længere), efter henvendelsen til den kommunale tandpleje inden ordningen kan træde i kraft.
  • Vælger man privat tandlæge, gælder det for det samlede tandplejetilbud, dvs. den almindelige tandbehandling, såvel som evt. tandregulering.
  • Den private tandlæge skal følge den kommunale tandplejes standarder og serviceniveau for indkaldelse og behandling. Dette gælder også for evt. tandregulering, der skal være godkendt af Tandreguleringscenter Fyn inden behandlingen påbegyndes. Andre større behandlinger skal være godkendt af Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje inden iværksættelse.
  • Når det gælder særligt kostbare ydelser, som f.eks. tandregulering, skal du altid sørge for at ansøge og få en forhåndsgodkendelse, inden du sætter behandlingen i gang. Odense kommune har i visse tilfælde pligt til at sammenholde prisen fra den private tandlæge med den laveste dokumenterbare pris og ud fra de gældende procentsatser yde tilskud ud fra denne pris. Er din private leverandør dyrere end denne, skal du selv betalt merprisen.
  • Det gælder endvidere, at påbegyndte behandlinger afsluttes i det regi, de er påbegyndt.


Spørgsmål? Kontakt os

Tandplejens afdelinger

Afdeling Ringe 

Rolighedsvej 22, 5750 Ringe 
Telefon: 72 53 06 10

Find åbningstider, telefontider og mail her

Afdeling Faaborg

Sundvænget 2, 5600 Faaborg
Telefon: 72 53 06 16

Find åbningstider, telefontider og mail her